At skabe antropologisk viden om børn

Teksten 'At skabe antropologisk viden om børn' drejer sig om at man etnografiske metoder kan bruge til at skabe antropologisk viden om børn. Det giver os indsigter i sammenhængene mellem børns handlemuligheder og opfattelser og deres opvækstbetingelser og relationer.


”Antropologiens væsentligste bidrag til børneforskningen ligger i udforskningen af forbindelserne mellem barnet og dets kontekst, mellem det individuelle og det generelle, som de udfolder sig i hverdagens interaktioner, betydningsdannelser og sociale alliancer. Det er en viden om kultur, der søges, men kultur forstået som et analytisk perspektiv på tilværelsen, en måde at beskrive på hvordan mennesker skaber indsigt under bestemte sociale betingelser.”('At skabe antropologisk viden om børn' side 35)


Antropologien er opdelt i 5 kategorier, der kaldes: feltarbejde, deltagerobservation, refleksivitet, barneperspektiv og kontekst.


Feltarbejde:


”Feltarbejdet går ud på at få blik for menneskers handlinger og forståelser og forsøger at begribe de mønstre og logikker, der kan forklare dem, uanset hvor i verden man bedriver forskning.”('At skabe antropologisk viden om børn' side 20)


Feltarbejde er grundstenen i den antropologisk forskning. Man få antropologisk viden idet man over en længer tidsperiode er tilstede i dens menneske liv man udforsker. Målet er at indgå i sociale situationer og opbygger relationer til de mennesker man udforsker, for at få et så fyldestgørende indtryk af deres liv og opfattelser som muligt. For at kunne få indsigt i mønstre og betydningsfulde gentagelser og for at kunne blive fortrolig med roller, rutiner, sprog og omgangsformer, skal man kunne skelne det typiske fra det enestående. Man skal registrere detaljer, der måske ligger langt fra ens umiddelbare forståelse af forskningsobjektet og det er vigtig at man kan undre sig over de forhold, man konfronteres med, det giver så anledning til at man stiller spørgsmål og forsøge at forstå rationalerne bag den praksis, man iagttager. Feltarbejde beror på en vekselvirkning mellem deltagelse i andre menneskers hverdagsliv kombineret med observation og systematisk refleksion over de iagttagede.


”Der er mange forskellige tilgange, for enhver undersøgelse må tilpasses det specifikke genstandsfelt og den problemstilling, der arbejdes ud fra.”('At skabe antropologisk viden om børn' side 19)

Deltagerobservation:

Deltagerobservation er en vekselvirkning mellem forstå og perspektivere forståelse, der tilsammen udgør den erkendelsesproces, som etnografen gennemløber under feltarbejdet.

”Deltagerobservationen er således ikke bare at gå ind i undersøgelsesfeltet og søge at forstå, det er også at bestræbe sig på at lægge afstand til det kendte og hjemlige. Glemme sine hidtidige opfattelser i forsøget på at begribe verden, som den giver mening lokalt.”('At skabe atropologisk viden om børn' side 22)

Før man begynder at vurdere en ukendt situation skal man først prøve at forstå den, vurderer man først, risikerer man at ens eget erfaringsgrundlag bliver målestok for de forhold, man iagttager. Man skal prøve at distancere sig analytisk for at kunne forklare, hvordan det, man iagttager, overhovedet kan give mening.

”Forudsætningen for at kunne handle etisk ansvarligt er at kunne forstå på lokale præmisser.”('At skabe antropologisk viden om børn' side 22)

Feltarbejde som refleksiv tilstand:

Grundlaget af refleksivitet er at håndtere balancen mellem nærhed og distance.

”Kun gennem systematiske overvejelser over feltprocessen, empiriens karakter og egne forudsætninger kan man håndtere på en gang at skulle sætte sig ind i andre menneskers liv og forsøge at forklare deres livsomstændigheder, værdier og rationaler, uden at ens egne begreber overtager den analytiske konstruktion af sammenhænge.”('At skabe antropologisk viden om børn' side 23)

Det er meget svært at opretholde distancen til undersøgelsesobjektet, fordi det etnografiske arbejde forudsætter at man gå i relationer med mennesket man undersøger. Så grænsen mellem subjekt og objekt sløres og forskeren tvinges til at stille spørgsmål både ved sig selv og sit eget værdigrundlag.

”Et grundlæggende aspekt ved refleksiviteten er derfor, at forskeren i videst mulige omfang er opmærksom på de udvælgelser, der foretages, og de personlige forhold, som i feltarbejdssituationen påvirker ens opfattelser af empiri.”('At skabe antropologisk viden om børn' side 25)

Om konstruktionen af et barneperspektiv:

I det seneste tiår skete der nogen ændringer ved de etnografiske metoder, børnene bliver nu inddraget i forskningen som aktører. Ændringen har medført, at begrebene barneperspektiv og børnekultur i dag står centralt i forskningsdebatten.

”Objektet for den antropologiske forskning er ikke bare børn, men børn i bestemte kontekster.”('At skabe antropologisk viden om børn' side 32)

Analyse af kontekst:

”Kontekst er det, der gør etnografiske undersøgelser særskilt antropologiske.”('At skabe antropologisk viden om børn' side 34)

Kontekst er en samspil mellem personlige, sociale og kulturelle omstændigheder i det enkelte barns sociale omgang.